Mobilabonnement
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 20/03-2017
Brug af data på mobilen – hvor meget har jeg brug for?

Brug af data på mobilen – hvor meget har jeg brug for?

Med hurtige 4G-forbindelser på din mobil eller smartphone har internetbrug aldrig været hverken lettere eller mere brugervenlig. Men hvor meget bruges egentlig ved en tur på Facebook-appen eller når du ser din yndlings Netflix-serie? Vi giver dig her en guide, så du kan få styr på dit dataforbrug. 

Er du en af dem, der tit bruger mobilen til at surfe, se film eller høre musik over streamingtjenester, når du ikke har WiFi, så er du formentlig storforbruger af det såkaldte mobildata. Mobildata er den mængde data, som der benyttes ved forskellige internetbaserede aktiviteter på din mobiltelefon. 

Lad os tage et eksempel. Når du opdater din Facebook-væg, så benyttes en vis mængde data ud af dit samlede mobilabonnement. Nogle abonnementer har fri data, andre har mellem 5-100 GB data til rådighed om måneden, før hastigheden på internet sættes markant ned.

Er du i den sidste gruppe, så er det meget rart at have nogenlunde styr på forbruget, så du ikke pludselig står med verdens langsomste internetforbindelse, fordi du allerede har opbrugt hele din datapakke tidligt på måneden. 

Hvilke aktiviteter tager meget data? 

Mens den føromtalte Facebook-opdatering blot tager mellem 50-200 KB (1024 KB = 1 MB, 1024 MB = 1 GB), så æder en times film på TV2 Play eller Netflix typisk hele 600 MB data, hvilket svarer til godt 5000 Facebook-opdateringer! 

Bruger du mobilnettet til at streame musik fra Spotify eller Yousee Play, så lægger dataforbruget pr. minut på cirka 1 MB, hvilket er meget tæt på samme forbrug som ved et Skype-videoopkald.

For 1 MB data kan du besøge eller opdatere gængse nyhedssider som DR, BT eller Politiken mellem fem og ti gange, hvilket ligeledes cirka er det samme forbrug der er ved at søge i applikationen ’Google Maps’. 

En god tommelfingerregel er her, at dataforbruget især bliver sat i vejret, når højkvalitetsbilleder eller -filmklip bliver vist, såsom film, TV-serier eller større billedserier.

Hvor meget har du brug for? 

Mange mobilabonnementer er udstyret med et maksforbrug på mellem 5 og 50 GB data. Om du ligger i den lave eller høje ende bestemmes naturligvis af, hvilke af de ovenstående aktiviteter, du gør brug af. 

Ser du Netflix i toget til og fra arbejde eller uddannelse, vil en stor datapakke formentlig være en god investering, men benytter du mest din mobil til Facebook, E-mails eller lidt nyhedslæsning, så kan du sagtens klare dig med mellem 5-10 GB. 

Her er det vigtigt at påpege, at flere udbydere tilbyder relativt dyrekøbte ekstra-MB data, når dit månedlige dataforbrug er brugt. Det kan derfor være anbefalelsesværdigt at have lidt ekstra GB data, som du måske ikke får brugt hver måned, men som kan spare dig en skilling, når du endelig står i en situation, hvor ekstra MB kan blive dyre.