Taletidskort er måske for mange et levn fra fortiden. Men taletidskort eksisterer stadig, og kan stadig være meget nyttige.
Er taletidskort stadig brugbare
Her får du indsigt i, hvornår taletidskort kan være brugbare og hvorfor.
Taletidskort er en løsning til mobiltelefoni, hvis man for eksempel ikke har et abonnement. Der kan være flere grunde til, at nogle fravælger at have et fast
mobilabonnement med månedlige betalinger.
Med et taletidskort er du hurtigt "online"
Et taletidskort kan du gå ned og købe i et supermarked eller i en kiosk. Her er alt hvad du behøver for at komme i gang med at bruge din mobiltelefon. Det smarte er, at du undgår at vente på at dit mobilselskab fremsender dit simkort og din kode hertil. Med et
taletidskort betaler du også kun for præcis det, du bruger.
Er der forskel på hvad du betaler for?
Hos de fleste mobilselskaber, som sælger
mobilabonnementer, betaler du for et estimeret månedligt forbrug. Det vil sige, at du kan risikere at betale for meget mere, end hvad der egentlig er nødvendigt. Det undgår du med et taletidskort. Dog kan et taletidskort være lidt dyrere i brug fordi du betaler for eksempelvis opkaldsafgift mv. Denne metode for afregning, kaldes forbrugsafregning, og flere mobilselskaber tilbyder også denne ordning. Hos mange mobilselskaber, er der også en opsigelsesperiode og hos nogle endda en bindingsperiode. Det slipper du også for med et taletidskort. Her kan du nemlig blot stoppe når du ikke længere har brug for at bruge mere, og du vil ikke skulle betale måneden ud. Du betaler således kun for det, du faktisk bruger.
Hvad er vigtigt og hvor er den store fordel?
Når du skal vælge mellem et løbende abonnement og et taletidskort, er det vigtigt at du kender dit forbrug. Et tommelfingerregel er dog, at hvis du bruger meget mobiltelefoni, kan det bedst betale sig med et løbende abonnement, fordi taksterne på taletidskort kan være højere. Men hvis dit forbrug skifter meget, er et taletidskort som regel en god løsning. Her kan du nemlig justere dit forbrug måned til måned. Med taletidskort kan du også meget let kontrollere dit forbrug. Når du køber et taletidskort, er der et bestemt beløb til rådighed, og når det beløb er opbrugt, lukkes kortet. Du kan dog altid tanke op, og dermed bruge det samme telefonnummer, så du ikke behøver at skifte telefonnummer hele tiden. Du undgår altså store ekstraregninger med et taletidskort. Det kan ofte være unge eller teenagere, som har et forbrug, der kan være svært at kontrollere og som kan give rigtig store ekstraregninger.
Selvom der er en grænse på mobilabonnementer, kan man stadig nå at forbruge mere end der er tilgængeligt i mobilpakken fordi opdateringer ikke sker konstant. For eksempel kan man ringe op når der er to kroner tilgængeligt tilbage i mobilpakken, men hvis man taler i telefon de næste tre timer, vil der formentlig først opdateres herefter. Med et taletidskort vil det lukke ned ide de to kroner er opbrugt.
Så et taletidskort er en god idé når du ikke bruger din mobiltelefon særlig meget, når der er stor variation i, hvor meget du bruger den og når du vil kontrollere dit forbrug.