Populære udbydere

ÆGTE FRI tale
5 stjerner
4,6/5 baseret på 1.403 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding, ingen gebyrer

  • Nordens stærkeste netværk

  • Danmarks bedste kundeservice

Første måned til 0,-
5 stjerner
4,7/5 baseret på 1.136 Trustpilot anmeldelser
  • Gratis oprettelse

  • Ingen binding

  • Ingen gebyrer

Ekstra EU data!
4 stjerner
4,1/5 baseret på 21.865 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding

  • Bedst til prisen

  • Virker i hele EU

Bliver Apples bilprojekt ført ud i livet?

Rygterne svirrer fortsat: Bliver Apples bilprojekt ført ud i livet?

Tech-giganten Apple har i en længere årrække været en markant spiller på markedet, og deres innovative IT-produkter, heriblandt mp3-afspilleren iPod, mobiltelefonen iPhone og Macintosh- computeren, har vundet indpas i store dele af verden. Varemærket er det unikke design og det dertilhørende æble-logo. Apple har fokus på at opretholde deres position og konkurrenceevne som værende et innovativt brand, men virksomheden må til stadighed tænke nyt, genopfinde sig selv og fremme en progressiv udvikling, så de ikke risikerer at blive overhalet indenom. Derfor har forbrugerne i årenes løb været vidne til, hvordan Apple har været på forkant med tidens tendenser og strømninger, taget forskellige initiativer og hævet ambitionsniveauet.
I nogle år har der verseret rygter om Apples hemmelige bilprojekt, der går under navnet Project Titan. Tech-virksomheden har aldrig offentligt bekræftet disse rygter, men udtalelser fra CEO Tim Cook efterlader ikke megen tvivl, og Teslas stifter og direktør, Elon Musk, har tidligere kaldt projektet for en “offentlig hemmelighed”. Ifølge adskillige internationale og respekterede medier, blandt andre den britiske finansavis Financial Times, det amerikanske erhvervsmagasin Bloomberg og avisen New York Times, går forlydender på, at Apple har været i forhandlinger med den britiske bilproducent McLaren Technology Group, hvis lynhurtige superbiler ræser om kap med konkurrenterne i de prestigefyldte motorløb Le Mans og Formel 1. Kilder hævder, at ordet opkøb er blevet nævnt, men det er mere sandsynligt, at der er tale om en strategisk investering i selskabet, lyder vurderingen.

Apples bilprojekt har mødt modgang

Flere medier har tidligere rapporteret, at Apples planer om at designe en bil kunne ende med at ryge i vasken. Ifølge New York Times har teamet bag Project Titan ikke gjort de forventede fremskridt, på trods af enorme ressourcer er blevet postet i det ambitiøse bilprojekt. Grundet skuffende resultater har Apple de seneste måneder været nødsaget til at foretage dusinvis af fyringer som følge af et reboot. Angiveligt er 120 software-ingeniører og 100 hardware-ingeniører blevet fjernet fra projektet. Bloombergs Mark Gurman, der er kendt for at være den journalist, som har bedst adgang til insider-information hos tech-virksomheden, oplyste i en rapport fra juli måned, at Apple har skiftet kurs. Apples nye strategi fokuserer på at udvikle den underliggende selvkørende teknologi frem for bilens fysiske design. Med andre ord er der fokus på softwaren frem for hardwaren, som virksomheden ellers normalt plejer at slå sig op på. Kursskiftet sker i kølvandet på, at Steve Zadesky, der oprindeligt stod i spidsen for Project Titan, har overdraget roret til Apple-veteranen
Bob Mansfield, som frem til 2013 var en del af Apples ledelsesteam og nu er vendt tilbage fra pension. Mansfield har tilsyneladende iværksat nye tiltag vedrørende det ”hemmelige” bilprojekt, herunder tre forskellige teams: Et software-team, et sensor-team og et hardware-team. Dan Dodge, skaberen af softwareselskabet QNX, der bliver anvendt som et operativsystem i biler, er efter sigende tiltænkt en central rolle i udviklingen af Apples software til selvkørende biler.

Fremtiden for Project Titan er uklar

Det store spørgsmål er, hvordan Apples bilprojekt, Project Titan, lander. Projektets førsteprioritet er nu at udvikle et førerløst bil-system, dog uden at man opgiver bestræbelserne på at designe sin egen bil”, skrev Mark Gurman i sin rapport. Ifølge erhvervsmediet Bloomberg ser tech- virksomheden Apple muligheder i at sende deres egen bil på markedet på et tidspunkt. Den amerikanske virksomhed Uber har testet biler med selvkørende teknologi i Pittsburgh, og ligeledes ligger mastodonten Google i front i forhold til at udvikle selvkørende biler.
Som tidligere nævnt indikerer de nyeste rygter, at en eventuel fremtidig bil kunne blive produceret i partnerskab med den etableret bilproducent McLaren. Et opkøb af McLaren, der har årtiers erfaring med at bygge lynhurtige superbiler, ville kunne give Apples bil-ambitioner vind i sejlene igen. McLaren oplyser i en kommentar til New York Times, at de ikke er i forhandlinger om nogen former for investeringer med Apple på nuværende tidspunkt. Talsmanden for McLaren, Wayne Bruce, uddyber til avisen, at de jævnligt er i dialog med virksomheder, men han afviser at be- eller afkræfte forlydender om tidligere dialog med den pågældende virksomhed. De svirrende rygter bliver altså ikke manet fuldstændig i jorden.

Populære udbydere

ÆGTE FRI tale
5 stjerner
4,6/5 baseret på 1.403 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding, ingen gebyrer

  • Nordens stærkeste netværk

  • Danmarks bedste kundeservice

Første måned til 0,-
5 stjerner
4,7/5 baseret på 1.136 Trustpilot anmeldelser
  • Gratis oprettelse

  • Ingen binding

  • Ingen gebyrer

Ekstra EU data!
4 stjerner
4,1/5 baseret på 21.865 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding

  • Bedst til prisen

  • Virker i hele EU