Mobilabonnement
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck

YouSee 

Hvem er YouSee

Med samlingen af TDC Privat og YouSee blev sidstnævnte fra dag til anden i juni 2016 Danmarks største mobilselskab. YouSee er ejet af TDC Group, der ligeledes ejer en del andre mobilselskaber herunder brandsene Fullrate, Telmore og Unotel. 

Mobilabonnementer fra Yousee

YouSee tilbyder tre overordnede mobilabonnementer, hvor det billigste lægger sig tæt op af de øvrige spillere på markedet, mens det dyreste er et af de mest omfattende overhovedet på markedet. Sidstnævnte omfatter blandt andet data, fri samtale og beskeder i hele Europa, mens det billigere abonnement er mere begrænset i sine muligheder.

Fælles for begge er dog, at musiktjenesten YouSee Musik er inkluderet, hvilket ifølge YouSee giver adgang til over 5 millioner musiknumre af kunsterne fra hele verden. Mantraet fra YouSee er at samle alle dine teknologiske behov hos et brand – YouSee – hvor der udover mobilabonnement tilbydes streaming-tjenesten YouSee Play, bredbåndsløsninger og et hav af TV-kanaler. Alt sammen er koblet sammen i det der kaldes ’Mit YouSee’, og som kan tilgås online via selskabets hjemmeside. 

Vil være den foretrukne serviceudbyder

Med andre ord, så har TDC kastet sig ud i stort sats på YouSee som Danmarks foretrukne serviceudbyder af mobiltelefoni, TV-pakker og internet. Det giver dig naturligvis adskillige fordele at kombinere dine abonnementer ét sted, hvilket blandt andet inkluderer ekstra data til din mobiltelefon og billigere mobilabonnementer til allerede eksisterende kunder. 

På Trustpilot er YouSee til gengæld udfordret, og med blot 3,7 ud af 10 i samlet score, har de en af Danmarks laveste ratings blandt de mest kendte mobilselskaber. Det hører dog med til historien, at det typisk er andre produkter end mobilabonnementerne, der trækker de dårligste anmeldelser. Især skift af bredbåndsløsning og flytning af adresse har skabt mange dårlige anmeldelser til TDC’s flagskib på internetmarkedet.

Direktøren for YouSee er den hollandske økonom Jaap Postma, der i maj 2016 tog over for Rene Brøchner Nielsen, der i tre år har været spydspids i YouSee. Det blev allerede i starten af 2016 offentliggjort, at TDC Group ville sammenføre alle selskabets privatkundeaktiviteter i YouSee, og det er altså Jaap Postma der for alvor får ansvaret for den videre udrulning af sammenlægningen. 

Kan YouSee andet end mobiltelefoni

YouSee har som skrevet ligeledes forskellige andre produkter på hylden end mobilabonnementer. Udover deres mobile bredbånd er de også en af de store udbydere på markedet for TV, hvor forbrugere med en YouSee-boks kan få adgang til TV-kanaler både på TV’et og på computeren via hjemmesiden. YouSee har ligeledes udviklet en applikation til iOS og Android der hedder YouSee Tv og Film, hvorfra der kan streames alle de kanaler, som der betales for i TV-abonnementet. 

Summeret op er YouSee er de største udbydere med det største udvalg indenfor bredbånd, TV og mobiltelefoni med inkluderet online musiktjeneste. Og selvom deres anmeldelser på eksempelvis Trustpilot er til den lave side, så er du med YouSee’s mobilabonnementer sikret rigtig god netværksdækning – især i storbyerne – ved brug af et YouSee-abonnement, da de kører over et af Danmarks bedste netværk, TDC’s.

YouSee ejes 100% af TDC Group A/S, der er et børsnoteret dansk selskab som handles på Københavns Fondsbørs.